Vi byder jer velkommen til Bornholm på lejrskole. Vi har her samlet nogle forslag til ture og oplevelser, som kunne bruges som inspiration, eller bare som de er – nogle er bare praktiske…

Nordtur kl. 9:00-16:30

Bustur til Jons Kapel, herfra spadseres til Vang, hvor bussen venter, herfra videre til Helligdomsklipperne, hvor bl.a. Lyseklippen og Sorte Gryde kan besøges. Næste ophold er Gudhjem, gruppen kan sættes af på toppen af Bokul, hvor der er udsigt over byen og kysten. Der spadseres ned ad bjerget til havneområdet, hvor der bl.a. er mulighed for at se Karamelkogeri og Glaspusteri. Derefter køres ind i landet til Østerlars Rundkirke, Bornholms største. Efter besøget i kirken går turen gennem Knudsker til Rønne, hvor der vil være tid på egen hånd. Opholdet kan bl.a. bruges til besøg Hjorths arbejdende Keramikmuseum, Forsvarsmuseet eller en tur i den gamle bydel. Efter opholdet i Rønne fortsættes nordpå gennem Sandflugtsskoven til Hasle Camping.

1/2 Nordtur kl. 9:00-12:30

Bustur til Helligdomsklipperne, hvor bl.a. Lyseklippen og Sorte Gryde kan besøges. Næste ophold er Gudhjem, gruppen kan sættes af på toppen af Bokul, hvor der er udsigt over byen og kysten. Der spadseres ned ad bjerget til havneområdet, hvor der bl.a. er mulighed for at se Karamelkogeri og Glaspusteri. Derefter køres ind i landet til Østerlars Rundkirke, Bornholms største. Efter besøget i kirken, kan I vælge at afslutte turen på Hammershus, Nordeuropas største borgruin, Moseløkken Stenbrud (entré koster ekstra) eller blive kørt tilbage til Hasle Camping.

1/2 Nordtur inkl. attraktion

A: Efter besøget i kirken køres til Natur Bornholm, et natur og oplevelsescenter, der med interaktive udstillinger og teknologi, samt naturvejledning har til formål at styrke interessen og forståelsen for øens natur (kun mod reservation). Kl. ca. 15:30 returneres til Hasle Camping.

B: Ved ankomst til Østerlars Rundkirke mødes gruppen af en guide, der vil tage jer med i kirken og give gruppen en anderledes oplevelse end en almindelig turist tur. Bagefter går i til Bornholms Middelaldercenteret. Et middelalder landbomiljø, der ligger i den bornholmske natur med huse, dyr og mennesker, samt Stormandsgård. Vær en del af middelalderen for nogle timer. Kl. ca. 15:30 returneres til Hasle Camping.

C: Efter besøget i kirken køres til Bornholms Rovfugleshow, hvor i vil få en uddybende rundvisning på stedet og også se falkonererne arbejde med rovfuglene – bliv klogere på disse fantastiske fugle (kun mod forudbestilling). Kl. ca. 16:00 returneres til Hasle Camping.

Sydtur kl. 9:00-16:30

Bustur forbi Nyker Rundkirke til Almindingen, Danmarks 3. største skov. Der køres op til Rytterknægten og i ser Danmarks næsthøjeste punkt, Kongemindet. Herfra går i til Ekkodalen, en af vore interessante sprækkedale. Turen går videre gennem Aakirkeby til Dueoddes sandklitter. Her gøres ophold for bl.a. en tur gennem klitterne. Derefter køres gennem det lille fisker leje Snogebæk og Nexø og herfra til Paradisbakkerne og Rokkestenen. Turen fortsætter til Svaneke, hvor der er mulighed for at smage en røget sild, besøge Glastorvet og bolsjekogeri. Herefter returneres til Hasle Camping. Ønskes besøg i Brændegårdshaven eller på Natur Bornholm vil dette erstatte Paradisbakkerne.

1/2 Sydtur kl. 9:00-12:30

Bustur forbi Nyker Rundkirke til Almindingen, Danmarks 3. største skov. Der køres op til Rytterknægten og i ser Danmarks næsthøjeste punkt, Kongemindet. Herfra går i til Ekkodalen, en af vore interessante sprækkedale. Turen går videre gennem Aakirkeby til Dueoddes sandklitter. Her gøres ophold for bl.a. en tur gennem klitterne. Herefter går turen hjem til Hasle Camping.

1/2 Sydtur inkl. attraktion

A: Efter Dueodde køres gennem Snogebæk og Nexø til Brændegårdshaven, Forlystelsespark med Vandland. Kl. ca. 17:00 returneres til Hasle Camping.

B: Efter Dueodde køres til Natur Bornholm, et natur og oplevelsescenter, der med interaktive udstillinger og teknologi, samt naturvejledning har til formål at styrke interessen og forståelsen for øens natur (kun mod reservation). Kl. ca. 15:30 returneres til Hasle Camping.

C: Efter Dueodde køres til Østerlars Rundkirke her mødes gruppen af en guide, der vil tage jer med i kirken og give gruppen en anderledes oplevelse end en almindelig turist tur. Bagefter går i til Bornholms Middelaldercenteret. Et middelalder landbomiljø, der ligger i den bornholmske natur med huse, dyr og mennesker, samt Stormandsgård. Vær en del af middelalderen for nogle timer. Kl. ca. 15:30 returneres til Hasle Camping.

D: Efter Dueodde køres til Bornholms Rovfugleshow, hvor i vil få en uddybende rundvisning på stedet og også se falkonererne arbejde med rovfuglene – bliv klogere på disse fantastiske fugle (kun mod forudbestilling). Kl. ca. 16:00 returneres til Hasle Camping.

Sviptur

Bus tur / retur efter jeres ønskede tidspunkter.

Egen bus 9:00 -16:30

Leje af bus, hvor I selv tilrettelægger jeres tur rundt på øen. ( 7,5 time )
DKK 5.700,-  (op til 30 personer – herefter DKK 160,- pr. pers).

Der kan forekomme ændringer i turenes rækkefølge.

Vi glæder os til at vise jer vores Bornholm.

© Copyright - Lejrskoler Bornholm